Et lille brev til mig selv

Kære velmenende, omsorgsfulde og urolige mig!

Jeg kan bare så godt forstå, at jeg er så urolig. Nogle gange helt panikslagen over at tænke på, hvad der sker om ikke så længe, når jeg måske står uden et økonomisk fundament.

Lige nu er det rigtig svært at forestille mig, hvordan det overhovedet kan gå godt.

Humøret er til tider på den lave ende af skalaen, og det er helt ok. Følelserne må gerne føles. Tårerne må gerne grædes. Tankerne må gerne tænkes. For de kommer engang imellem og det er ok.

Når følelserne får lov til at fylde. Når tårerne får lov til at trille. Når tankerne får lov til at være her. Kan der vise sig nye veje, som jeg ikke ville have set. Veje, der er bedre end nogle, jeg kunne se, før. Det er faktisk okay, at nogle stunder er, som de nu er. Lige nu.

Kigger jeg tilbage og ser på de erfaringer, jeg har samlet sammen i løbet af de sidste 2 års tid, så viser det sig jo, at det er gået mig rigtig godt. Og endda meget bedre end rigtig godt!

Havde jeg vidst, hvad der kom henad vejen, ville jeg ikke have troet på det dengang.

Nu har jeg erfaringerne, oplevelserne, beviserne på, at alt faktisk er muligt.

Nu kan jeg vælge at tro på, at det bedste venter på at vise sig for mig. Meget oplever jeg allerede nu, og har oplevet længe.

De allervigtigste områder i mit liv er fantastiske allerede og, jeg er dybt taknemmelig for mit liv med alt, hvad det indeholder.

Det vil så sige, at mit grundlag for at tage valget om at tro, at tage valget om at føle, at tage et valg om at tænke de mest positive og taknemmelige tanker, så meget, som jeg kan. Det grundlag har jeg selv skabt med mine bevidste og ubevidste valg, der er baseret på og med mine følelser, mine tanker, mine værdier, mit hjerte og min sjæl og min helt grundlæggende vilje til at tro, selv når det så værst ud.

Det er min og kun min fortjeneste, at jeg står så stærkt, som jeg gør i dag. Ingen andre end jeg har følt, tænkt, grædt, valgt til og fra. Ingen andre end jeg har æren for for at gå de nødvendige, krævende, svære, tunge og helt overvældende og overraskende berigende skridt, som betyder, at jeg står stærkere og klarere for mig selv, end nogensinde før.

Derfor vælger jeg nu at tro på, at jeg er tryg, at jeg er økonomisk sikret altid, alt går meget bedre end, jeg kan forestille mig det.

Fordi, når jeg vinder, vinder alle!

Tak, tak, tak for mit fantastiske LIV!

Kender du det? Lige pludselig falder humør og energi.

Var i gang med at søge job og til at starte med var energien og humøret højt. Lige pludselig, uden nogen umiddelbar grund, dykkede begge dele. Sad lidt og mærkede efter, men kunne ikke finde årsagen. Når det sker, har jeg brug for at kunne løfte min energi, og heldigvis har jeg gennem årene fået erfaring med, hvad der virker OG samlet nogle fantastiske værktøjer. I første omgang besluttede jeg at tage en tur til havnen og gå tur med Gaia. Blæsten og vandet gør mig altid godt. Senere på dagen var det en journey, der gav mig indsigt i en beslutning, jeg havde taget tidligere i mit liv, om mit syn på mig selv som kvinde. Ikke særligt positivt, skal lige nævnes. Så er det fantastisk, at en journey giver følelserne og kroppen plads til at tale, og jeg giver mig tid til at lytte. Denne gang guidet af min dejlige søster, som hjalp mig med at finde denne gamle beslutning og ændre den til en ny og opbyggende, der støtter mig, som det menneske, jeg er i dag. Fantastisk oplevelse hver eneste gang og “rygsækken” bliver lettere at bære 🙂

Ser vi det, vi vil se?

Ser vi og reagerer vi udelukkende ud fra det, vi ser? Dømmer vi ud fra de erfaringer, vi har samlet og valgt at beholde? Reagerer vi på andres umiddelbare facade i stedet for at lukke op for alle vores sanser i vores møde med et andet menneske. Snyder vi os selv for en masse skønne oplevelser, der kunne berige vores liv? Hvordan vil det være at være fuldt ud tilstede og sætte vores automatiske og hurtige bedømmelse på stand by. Om ikke andet, så for at få en helt ny oplevelse.